Succeshistorie VBH Holding GmbH

VBH Holding GmbH ligger i Korntal-Münchingen i Tyskland og er Europas største grossist af beslag til døre og vinduer.

Full view of LOGIMAT reference VBH

VBH Holding GmbH: Opbevaring og plukning af dele til onlineordrer

VBH Holding GmbH ligger i Korntal-Münchingen i Tyskland og er Europas største grossist af beslag til døre og vinduer. Sortimentet omfatter både produkter fra kendte producenter og internt udviklede produkter, der distribueres gennem en webshop. En grundlæggende byggesten i forsyningskæden er indlagring og plukning af cirka 15.500 artikler på VBHs lager i Bad Dürrenberg. Et stort sortiment af smådele, fx skruer, rosetter og dele til beslag, er løbende lagret på et areal på 19.000 kvadratmeter, og med levering til kunderne inden for 24 til 48 timer.

Projektspecifikationer

Indtil 2015 blev artikler med en længde på op til 2,4 meter udelukkende lagret på paller og statiske reoler. En sådan oplagring optager meget plads og bliver ofte forbundet med lange, uproduktive gåafstande for plukkerne og hyppige fejlplukninger, som har en negativ påvirkning af servicekvaliteten over for kunden. VBH var derfor på udkig efter et automatisk, skalérbart system, der udnytter vare-til-person-princippet for at reducere fejlplukninger betydeligt. Løsningen: SSI LOGIMAT® lagerautomat fra SSI SCHÄFER Lagerautomaten sikrer høj lagertæthed og ergonomisk plukning af smådele til forsendelse af onlineordrer på det mindst mulige areal. Lagerautomatens styringssoftware omfatter også en plug & play-funktion for tilslutning til VBHs SAP ERP/WM-system.

Mål:

  • Automatiseret, skalérbar opbevaring og plukning i én løsning

  • Betydelig reduktion af ordregennemløbstiderne på grund af minimalt antal plukkefejl  

  • Ordrekonsolidering i plukkeprocessen af smådele med optimeret leveringskvalitet

  • Forbedret udnyttelse af pladsen med ekstra lagerpladskapaciteter til nye, forbedrede sorteringer, gennem lagertæthed og plukning

  • Harmonisk samspil mellem SAP ERP/WM-systemet og PLC-liftens modulopbyggede styringssoftware, forbundet via tilvalget LOGIDRIVER

  • Gennemsigtighed på alle lagerniveauer og varebevægelser, herunder pålidelig, permanent lagerbeholdning

SSI SCHÄFER SYSTEMLØSNING OG KOMPONENTER

I den første fase i 2015 valgte VBH SSI SCHÄFER til at installerede fire SSI LOGIMAT® lagerautomater med en højde på 6.850 mm. Hver lagerautomat blev forsynet med 48 skuffer, hver med en skuffebelastning på op til 590 kg. De leverede systemer blev også udstyret med tilvalgene LOGIPOINTER til optisk visning af lagerpositioner med en laserpointer og et brugervenligt touchpanel ved betjeningsåbningerne. Endnu en årsag til VBHs beslutning om at anskaffe lagerautomaten SSI LOGIMAT® var det indbyggede højdemålesystem, der giver mulighed for, at artikler med forskellig størrelse nemt kan lagres. Den nye systemløsning til automatisk opbevaring og plukning af smådele har hurtigt vist sig at være et godt valg, og i 2016 installerede SSI SCHÄFER yderligeres seks SSI LOGIMAT® lagerautomater af samme model på VBHs centrallager. I dag sørger i alt 10 SSI LOGIMAT® lagerautomater for den kortest mulige gennemløbstid af ordrer, bestilt online, takket være et nøjagtigt materialeflow med minimale plukkefejl.

SAP-tilslutning uden ekstra programmering

Skufferne i lagerautomaten styres ved hjælp af LOGIDRIVER (tilvalg) – en standard, programmérbar, logisk styring (PLC) fra SSI SCHÄFER – direkte fra det nuværende SAP ERP-system med det integrerede SAP Warehouse Management-modul (WM). Denne integrerede standard-PLC fra SSI SCHÄFER styrer alle drev via en frekevensomformer, holder styr på de lagrede varer og sikrer pålidelig drift med op til fire betjeningsåbninger per lagerautomat.
Lagerautomaterne betjenes via et intuitivt 17" TOUCH PANEL, placeret i midten, og SAP-grænsefladen betyder, at medarbejderne arbejder med et system, de kender. Når smådelene, der er bestilt, bliver hentet, bliver de guidet af LOGIPOINTER, som er en optisk visning af lagerpositionerne med en laserpointer.
Alt i alt har anvendelsen af lagerautomat-løsninger fra SSI SCHÄFER givet VBH mulighed for at nedtage alle de statiske reoler, hvilket har sparet et areal på cirka 1.900 m², herunder køreområder. Opbevaring og plukningen af 4.600 smådele i den kompakte SSI LOGIMAT®, hvilket svarer til cirka 30 % af hele komponentsortimentet, optager kun et areal på cirka 150 m².

SAP EWM implemented by IT experts: customized and from a single source

SSI LOGIMAT® lagerautomat – Systemnøgletal fra VBH.

Antal

10

Bredde/højde

4.500 mm/6.850 mm

Antal skuffer

480: 48 skuffer per lagerautomat
Lagerpladser

4.600 

Øvrige komponenter
  • LOGIPOINTER: Optisk visning af lagerpositionen med laserpointer

  • LOGIDRIVER: Standardiseret PLC-interface til tilslutning til kundens lagerstyringssystemer  

  • 17" TOUCHPANEL: Stort, tydeligt og brugervenligt touchpanel i betjeningsåbningen


DET SIGER KUNDERNE

”Anvendelsen af lagerautomater sammen med LOGIPOINTER har reduceret antallet af plukkefejl drastisk sammenlignet med de øvrige lagerområder. Ikke kun vi, men også vores kunder, har fordele af det.”

Marc Hess

Senior projektleder, VBH